Det kan vi lære af Roskilde Sygen

Af Morten Thomsen Højsgaard

Virusinfektionen norovirus kaldes i Danmark for ”Roskilde Syge”, fordi der i mellemkrigstiden var to meget store og karakteristiske udbrud af maveondet netop i domkirkebyen. Rent vand, god hygiejne og karantæne til ramte bidrog til at løse problemet – og er stadig den dag i dag en vigtig brik i forebyggelsen. – FOTO: Pexels.com

I en tid, hvor COVID-19 breder sig også i Danmark, kan det være en god ide at tage temperaturen på fortidens sygdomsforløb. For som alt andet har også epidemier en historie, som vi mennesker kan lære noget af, vurderer museumsdirektør i denne kommentar om norovirus.  

Der er så meget, Roskilde med stolthed har lagt navn til. En af Nordeuropas største musikfestivaler, Rokilde Festivalen, for eksempel. Roskilde Domkirke, som er på listen fra UNESCO over verdens kulturarv. Eller Roskilde Ringen, der indtil slutningen af 1960’erne var banebrydende inden for motorsporten.

Den toneangivende stænderforsamling, som uddannede en ung generation til demokratiets nye virkelighed fra 1835 og frem til grundloven i 1849 lå i Roskilde. Kongeriget Danmarks første jernbane gik fra København til netop Roskilde. Roskilde Universitet har siden grundlæggelsen i 1972 vokset sig stort og dannet skole med sin projekt- og problemorienterede tilgang til læring og samarbejde.

Men én ting ville byen med den stolte historie om kultur, kreativitet og viden nok helst have været fri for at lægge navn til, nemlig sygdommen, som i Danmark har fået navnet ”Roskilde Syge”.

I en tid, hvor COVID-19 er på alles læber, kan der ikke desto mindre være god grund til at kaste et blik tilbage i sygdommenes kulturhistorie for at kunne tage lidt ved lære også af ”Roskilde Sygen”. For sygdommen fandtes – og findes stadig. Den havde sine naturlige årsager. Det lykkedes at håndtere den, om end med en del besvær.

Og så var der frem for alt også en vej videre frem fra og ud af den krise, som sygdommen forvoldte.

En tredjedel af byen blev ramt

Roskilde skulle imidlertid gå så grueligt meget igennem, før det hele blev godt igen dengang i mellemkrigstiden, hvor ”Roskilde Sygen” i to omgange først i 1925 og så igen i 1935 foldede sig ud i skræmmende stor skala.

Rigtig dårlig mave med tilhørende feber, opkastninger og diarré fik helt op mod en tredjedel af borgerne i Roskilde ved udbruddet i 1935 af Roskilde Sygen. Svage, ældre og børn var særligt udsatte, og flere døde.

Der var tale om en infektionssygdom, som smittede hurtigt og let fra person til person, da først den havde bidt sig fast i området. Og ligesom med COVID-19, så var der heller ikke dengang nogen vaccine eller medicin mod norovirus, som ”Roskilde Syge” også kendes som.

Hurtigt kom debatten i byen til at dreje sig om årsagen til smitten. Opmærksomheden faldt på en forurening af drikkevandet, som mentes at stamme fra ”Chromlæderfabriken”, et håndværksgarveri, der lå ved den nuværende Eriksvej syd for jernbanen i Roskilde. Men smitte fra person til person udgjorde også en vigtig faktor i udbredelsen.

Embedslægen gik ind i sagen. Ugeskrift for Læger skrev om fænomenet. En sundhedskommission blev nedsat. Og resultatet blev efter nogen tid blandt andet en gennemgående oprensning af grunden, som garveaffaldet kom fra, en forbedret og mere sikker drikkevandsforsyning og spildevandsrensning.

Kommunen fik også kraftigt stigende udgifter til sundhed, og byens mindre sygehuse blev i kølvandet på ”Roskilde Sygen” afløst af et centralsygehus.

”Roskilde Sygen” kom med epidemisk voldsomhed og bidrog ikke bare til at give ”maveondet” et navn i Danmark; sygdommen førte efterhånden også til en forandring og forbedring af sundhedsforholdene i Roskilde.

Epidemier med historiske mønstre

Den første dansker, der i 2020 officielt fik diagnosen COVID-19, kom pudsigt nok også fra Roskilde, men arbejdede hos TV2 på Teglholmen i København. Han og hans familie og alle de kolleger, han umiddelbart havde været i tæt kontakt med, kom straks i karantæne.

Sundhedsmyndighederne greb her til et middel mod hurtigt og let smittende sygdomme, som også viste sig at være effektivt mod ”Roskilde Sygen”. Jo færre, der bliver udsat for smitte, des færre får sygdommen. Det var og er det enkle lærestykke.

Karantæne, isolation eller inddæmning kan holde en del smitsomme sygdomme i skak og sinke eller hindre videre udbredelse. Især med sygdomme, der ikke findes en kur mod, er dette fundamentale greb afgørende at ty til. Her hedder medicinen socialt ansvar.

Hver sygdom har dog også sin egen logik og sin egen historie. ”Roskilde Sygen” slår i maven, mens COVID-19 tager pusten.

”Roskilde Sygen” kommer hurtigt til udtryk efter smitten og er også relativt hurtigt overstået, og for langt de fleste går livet roligt videre bagefter. Sprogligt er ”Roskildesyge” i folkemunde blevet en mere løs betegnelse for en hvilken som helst maveinfektion.

COVID-19, som vi heldigvis ikke kalder hverken ”Kinasyge” eller ”Wuhansyge”, smitter også hurtigt, men er længere tid om at vise sine symptomer, den bider sig tilsyneladende mere fast hos de svage grupper, og den har en højere dødelighed.

Drikkevand, der var forurenet med kromsyre, var en af årsagerne til udbrud af maveondet ”Roskilde Syge”, der udbrød første gang i 1925. ”Chromlæderfabriken”, som her er fotograferet i 1914, måtte efter pres ændre på håndteringen af affaldsstoffer. – Foto fra ”Roskilde Bys historie 1850 – 1970, s. 226.

Virus før og nu og i morgen

I Danmark står vi lige nu efter alt at dømme kun ved begyndelsen til en ny epidemi, der kan få et historisk omfang. Ikke bare for en by, men for hele den globale landsby.

Men hvad kan vi så lære af tidligere eksempler på noget, der trods alt kunne ligne?

Flere ting: Det er vigtigt at forstå og finde smittekilderne. Rent vand og god hygiejne er altid vigtigt. Samtidig er det helt nødvendigt at bruge karantæne og inddæmning som metode. Det er derfor parolen i disse dage og uger lyder ”Vi passer på hinanden – ved at holde afstand”.

Set med historiske briller, så findes der ikke nogen sikker opskrift på at undgå vira. Borgerne må forberede sig på, at selv når sygdommen er væk, så kan den vende tilbage. Det gjorde ”Roskilde Sygen”. Og det gjorde i øvrigt også en anden stor virusepidemi, den såkaldte spanske syge, som ramte Europa og verden i flere bølger fra 1918.

Men selvom sygdommene bogstaveligt talt gør ondt, er farlige og uforudsigelige, så rummer de også potentiale til forandringer og forbedringer. Stillet over for de enorme menneskelige konsekvenser får beslutningstagere gerne modet til at træffe vidtrækkende, men nødvendige beslutninger, som ruster os bedre til fremtiden.

Mange kan og vil blive ramt, men de fleste vil klare den og være modstandsdygtige i længere tid.

Sygdomme er kommet for at blive, men det er mennesker, som lever sammen i velfungerende fællesskaber og tager ved lære af erfaring, i den grad også.

”Roskilde Sygen” slår i maven, mens COVID-19 tager pusten.

Flere kilder til historien

Artiklen bygger på oplysninger fra Roskilde Museums arkiver og samlinger samt oplysninger hentet fra:

Pernille Mette Damsgaard: ”Roskildesyge: Derfor har vi ingen vaccine – endnu”.
Udgivet 27. december 2016 på https://videnskab.dk/krop-sundhed/roskildesyge-derfor-har-vi-ingen-vaccine-endnu.

Nils Engelbrecht: ”Roskildesyge” i Den Store Danske. Gyldendal.
Senest opdateret 2015 på http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=152732.

Per Karlsson, Jørgen Vogelius og Eva Tønnesen: ”Roskilde Bys Historie 1850 – 1970”.
Roskilde Museums Forlag 1998.
Statens Serum Institut: ”Norovirus”. Hentet 16. marts 2020 fra
https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/n/norovirus.

Læs andre artikler her

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.