Se dette nyhedsbrev i en browser

Kære læser

Endnu mere markedsføring, skarpere online tilstedeværelse og nye tværkommunale samarbejder er nogle af nøgleordene, som kommer til at præge VisitRoskildes indsatser og fokus i 2018 - og årene frem. 

For selvom vi lige nu afventer afklaring på det kommunale udbud af turismeindsatsen, så igangsætter og udvikler VisitRoskilde fortsat projekter og tiltag til gavn for turismeerhvervet og Roskilde som by.

Særligt stolte er vi af i dette nyhedsbrev at kunne afsløre den nye projektleder for Fjordlandet. Projektet støttes fra 2018 med årligt godt 1 mill. kroner, og vi er stolte af at være en af initiativtagerne til samarbejdet tilbage i 2015. I år bliver der prioriteret en massiv digital markedsføring af vores fælles 'Fjordland' - en markedsføring som vi bestemt regner med at Roskildes turismeerhverv kommer til at mærke.

God læselyst!
Jette, Gitte, Louise og Mette

Hvem skal løfte turismeservicen fremadrettet?

INTERNATIONAL PROJEKTLEDER SKAL MARKEDSFØRE FJORDLANDET

Roskilde, Lejre, Frederikssund og Holbæk Kommuner og visitorganisationer intensiverer fra 2018 og i årene frem samarbejdet omkring det fælles område ’Fjordlandet’.

Til opgaven har Fjordlandet pr. 1 marts ansat Thomas Mahler, der kommer fra en stilling som projektleder for Visit Norway med det daglige ansvar for vandre – og cykelture internationalt og på det danske marked.  Thomas har stor erfaring med digital kommunikation og markedsføring b.la via brug af sociale medier – et markedsføringsspor som bliver det primære i 2018. Thomas er uddannet cand.mag. i turisme og markedsføringsøkonom - og i øvrigt en dygtig fotograf. 

Læs mere om Fjordlandssamarbejdet og Thomas her.

 
NYHED: Videnbank for turisme etableret

NY TURISMESTRATEGI TRÆKKER PÅ STYRKEPOSITIONER

I forbindelse med det kommunale udbud af den fremtidige turismeindsats, har turismeerhvervet, repræsenteret af Foreningen VisitRoskilde, udarbejdet et strategidokument med konkrete strategiske anbefalinger til den kommende operatør for 2018-21.

Strategien lister tre solide styrkepositioner som primære indsatsspor: Vikinger og verdensarv, fjord og natur samt tilbagevendende nutidige kultur- og musikbegivenheder.

Derudover anbefales der langt større fokus på tiltrækning af særligt internationale turister bl.a. gennem fælles markedsføringskampagner og en langt stærkere online tilstedeværelse. VisitRoskilde er allerede gået i gang med at søsætte projekter og tiltag, som lever op til de nye anbefalinger.

Nysgerrig? Læs strategien her.

Fusion mellem erhvervsFORUM Roskilde og Roskilde Handel udskudt

NY RAPPORT: KENDSKAB OG BRUG AF ROSKILDES SEVÆRDIGHEDER

I efteråret 2017 gennemførte VisitRoskilde en større undersøgelse blandt borgere og ikke-borgere af kendskabet til og brugen af Roskildes attraktioner/seværdigheder.
 
Undersøgelsen viser bl.a. hvor gode attraktionerne er til at veksle kendskab til besøg, hvor dybt kendskabet til den enkelte attraktion stikker, og hvordan den generelle tilfredshed er med Roskildes udbud af oplevelser.
 
Se listen over attraktioner og seværdigheder her.
 
360 graders gæsteservice

ALLETIDERS OPLEVELSER...NU PÅ FILM!

En række nye film skal markedsføre Roskilde på sociale medier og de første blev allerede lanceret i 2017. VisitRoskilde står bag optagelserne og der filmes og klippes løbende små film, som skal bruges i den kontinuerlige digitale markedsføring af Roskilde.
 
Ved årsskiftet var endnu en film klar – og måske har du allerede set den i dit feed på Facebook. Se her, hvilke alletiders oplevelser du har i vente i Roskilde…
Bliv partner med nationalparken

BLIV PARTNER MED NATIONALPARKEN

Nationalpark Skjoldungernes Land ønsker at udvikle samarbejdet med lokale institutioner, virksomheder, organisationer og enkeltpersoner, der har til huse eller virker i nationalparken. Derfor indgår nationalparken nu partnerskaber og deler brandingeffekten med lokale aktører, som leverer ydelser eller produkter af høj kvalitet i tilknytning til nationalparken.

Nationalparkens partnere får medejerskab til brandet "Nationalpark Skjoldungernes Land". Partnerne får mulighed for at anvende nationalparkens logo i deres markedsføring. Det giver mulighed for fælles branding af lokale aktører og deres ydelser eller produkter, hvilket vil kunne skabe en mærkbar synergi for alle parter.

Ud over det bliver nationalparkens partnere en del af et professionelt netværk i Nationalpark Skjoldungernes Land, der blandt andet byder på erfaringsudveksling og kurser. Læs mere om at blive nationalparkpartner her.

 
Frameld dig dette nyhedsbrev