Se dette nyhedsbrev i en browser

Kære læser

Velkommen til Roskilde 2017 - et år med 'fuld fart frem' på turismeindsatsen!

Januar er gået på hæld og i dette første nyhedsbrev er vi glade for at kunne præsentere Turistmagasinet for 2017. Vi vil også fortælle om den ny, gratis mulighed for at få vist dine brochurer på ferieideen.dk.

VisitRoskildes nyhedsbreve vil i 2017 komme til at sætte fokus på turismen i tal og fakta og ikke mindst sætte Roskilde i centrum i forhold til relevante landsdækkende rapporter, analyser og statistikker. Dette kan du følge med i i kort nyt fra organisationen nederst i nyhedsbrevet og fremover også på visitroskilde.dk, hvor vi lige nu er ved at oprette en erhvervside specielt udarbejdet til dig og dine interesser.

God læselyst!

Alle Tiders Roskilde Turistmagasin 2017

AlleTiders Roskilde magasin på vej...

Turistmagasinet for Roskilde 2017 er på trapperne, og du kan glæde dig til det lander her i februar. Vi har nemlig spækket det med det allerbedste fra #AlleTidersRoskilde – fra attraktioner i absolut verdensklasse til autentiske naturoplevelser, gode historier og unikke begivenheder.

Magasinet trykkes i 30.000 eksemplarer som distribueres til godt 2400 udleveringssteder over hele Danmark – udover de mange lokale udleveringssteder, naturligvis! Som noget nyt vil turistmagasinet i 2017 også blive distribueret via udvalgte detailkæder på Sjælland, herunder Rema1000, SuperBrugsen, Spar Købmænd og Meny.

Som læser af nyhedsbrevet får du dog allerede nu mulighed for at kigge på det færdige magasin. Forsiden er i år en nyfortolkning af forsiden fra Roskildes turistmagasin fra 30erne. Selvom forsiden har mange år på bagen synes vi budskabet stadig var højst aktuelt.

GOD læselyst

Fjordsti

Gratis markedsføring - bliv synlig i ferielandet Danmark

På hjemmesiden www.ferieideen.dk kan turister gratis downloade brochurer og andet præsentationsmateriale for danske attraktioner, seværdigheder og byer.

Og som turismeaktør er det ganske gratis at få præsenteret dit brochure/ præsentations- materiale overfor sitets turister – blot du kan levere din brochure som pdf. Løsningen bliver i dag bl.a. brugt af VisitRoskilde, Louisiana Museum, Den Blå Planet, Vikingeskibsmuseet m.fl.

Ferieideen.dk har link på VisitDenmarks norske, svenske og hollandske sider og pt. har siden godt 20.000 besøgende årligt. Download af brochurer er gratis for turisterne.

TALKNUSER & VIDENSBANK

VisitRoskilde sætter fra 2017 endnu mere fokus på at indsamle og formidle den nyeste viden om turismen på nationalt såvel som lokalt plan. Den viden giver vi naturligvis videre til dig som turismeaktør, så du kan bruge konkret data til at udvikle din forretning mere målrettet.

I løbet af foråret etablerer vi gennem VisitDenmark en VisitRoskilde Corporate site på www.visitroskilde.dk som et supplement til turistsitet. Her kan du fremadrettet hente den nyeste viden, rapporter, statistikker, pressedækning, strategi-dokumenter mm. - helt gratis selvfølgelig.

MARKEDSFØRINGSFILM OM ROSKILDE PÅ VEJ...

VisitRoskilde har længe haft et ønske om at producere en række stemningsfilm til brug på hjemmeside, sociale medier og i øvrige markedsføringstiltag. Til sommer forventes 3-4 korte film klar, som vil have fokus på VisitRoskildes tre kernefortællinger: Historie - vikinger og verdensarv, Fjord og natur samt Events.

Filmene produceres med midler fra Roskilde Kommunes Udvalg for Vækst, Erhverv og Globalisering.

ROSKILDE SCORER TOPPLACERING I VÆKST PÅ OVERNATNINGER

Selvom vi stadig venter på overnatningstallene for årets sidste to måneder, så ser det ud til at Roskilde kommer ud med en flot topplacering, når det kommer til vækst i antallet af målte overnatninger.

Frameld dig dette nyhedsbrev