Energistyrelsen arbejder lige nu på at hjælpe detailbranchen til at finde ud af, hvor meget de kan styrke deres bundlinje ved at skifte til LED-belysning. I uge 41 kommer Energistyrelsens LED-konsulenter til Roskilde og besøger godt 70 butikker som led i deres indsats. LED-konsulenterne laver en hurtig beregning af, hvad den enkelte butik kan spare ved at udskifte lyskilderne til LED.
Grøn Puls støtter op om Energistyrelsens kampagne Grøn Puls inviterer de butikker, der får besøg af LED-konsulenterne, til et opfølgende fyraftensmøde torsdag den 3. november 2016. Formålet med fyraftensmødet er at give de forretningsdrivende mere viden om, hvordan de kan spare penge med LED-lys, og hvordan Grøn Puls kan hjælpe med at undersøge, om der er potentiale for andre energibesparelser i deres butik. Mere information om arrangementet findes på www.grønpuls.dk
|