Nyheder fra erhvervsFORUM Roskilde
- netværk med mening


Se dette nyhedsbrev i en browser!
Grafisk logotop erhvervsFORUM Roskilde

Hej læser

Dette nyhedsbrev byder på netværksarrangement, iværksætterprojekt, madfestival og ny CSR pris.
 
Du kan løbende holde dig orienteret om vores mange arrangementer på vores hjemmeside her
   
God læselyst!
Selvstarter

Netværksmøde i Kunsthuset Palæfløjen

 
Kom til et inspirerende netværksmøde i erhvervsFORUM Roskilde torsdag den 6. oktober kl. 15.30 til 17.00. På mødet vil formand for Roskilde Kunstforening, Jes Nysten og andre fra foreningen fortælle om foreningens virke og de mange fordele.
 
Læs mere på vores hjemmeside og tilmeld dig
Roskilde Kunstforening

RO:KOST Madfestival har fået vokseværk

 
Igen i år afholder VisitRoskilde RO:KOST Madfestival i uge 41, og det gøres i samarbejde med nogle af Roskildes bedste restauranter og lokale fødevareproducenter.
 
Denne gang med hele 13 deltagende restauranter: Comwell Roskilde, Florentz Café & Brasserie, Herthadalen, Restaurant Mumm, Pipers Hus, Raadhuskælderen, Svogerslev Kro, Restaurant Upstairs, Restaurant Vigen, og de nye drenge i klassen; Café Knarr, Restaurant Moehr, Store Børs og WHY Food & Cocktails.
 
I uge 41 kan du således blive bespist med en menu bestående af 2 retter særligt kreeret med brug af lækre lokale råvarer for kun 250 kr. 
 
Læs mere om RO:KOST og book dine billetter lige her. 
RO:KOST Madfestival

Nyt iværksætterprojekt har med succes set dagens lys på Musicon

 
Selvstarter er navnet på et nyt initiativ rettet imod spirende iværksættere fra Roskildes erhvervsskoler. I Selvstarter vil iværksætterne modtage hjælp til at sætte retning og form på den svære opstartsfase.
 
Selvstarter skal på én og samme tid bidrage til at udvikle erhvervsskoleelevernes kompetencer indenfor innovation og iværksætteri samt inspirere de studerende til at tage springet og starte egen virksomhed.
 
De unge iværksættere vil, som et led i projektet, bl.a. modtage sparring fra succesfulde iværksættere som Jonathan Løw og Marie-Louise Munter m.fl. Hvert forløb slutter af med et arrangement, hvor selvstarterne får mulighed for at fremlægge deres virksomhedsidé for Roskildes etablerede erhvervsliv, med henblik på at opnå investeringer, finde mentorer eller som minimum få sponsoreret en kontorplads.
 
Pilotprojektet er økonomisk støttet af Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering i Roskilde Kommune og udbydes af Musicon-sekretariatet i samarbejde med erhvervsFORUM Roskilde og Vækstfabrikken Roskilde, som lægger hus til iværksætterne. Følg iværksætternes udvikling på www.selvstarter.nu eller på Facebook
Selvstarter workshop

CSR Prisen 2016

 
Roskilde Kommune ønsker at fremhæve virksomheder, som tager et socialt ansvar og gør en indsats for det rummelige arbejdsmarked. Derfor har Beskæftigelses- og Socialudvalget besluttet at indføre en årlig CSR pris, som uddeles til en lokal virksomhed, der udmærker sig på dette område.
 
Alle kan indstille en virksomhed – også virksomheden selv. For at blive nomineret til CSR Prisen er det vigtigt, at virksomheden er en privat, kommerciel virksomhed, beliggende i Roskilde Kommune. Desuden skal virksomheden opfylde ét eller flere kriterier, som du kan læse mere om her
 
Frist for nominering er fredag d. 1. oktober 2016 kl. 12.  Læs mere og indstil din kandidat her.
Vinderen kåres til nytårskuren i januar 2017.
CSR pris i Roskilde
Frameld dig nyhedsbrevet fra erhvervsFORUM Roskilde