Så kom Grøn Puls Energikaravane til Ramsømagle, der i lørdags lagde by til et arrangement om fælles varmeløsning for de lokale boligejere. Roskilde Kommune og Ramsømagle Varmegruppe stod bag arrangementet.
Grøn Puls Energikaravane var sammen med forskellige andre aktører inviteret med til at vejlede om energirenovering, og som altid stod energivejlederne fra Energikaravanen klar til at aflægge boligejerne et kort besøg for at drøfte konkrete udfordringer med energien i deres huse.
Energikaravanen bestod denne gang af Thaysen og co. A/S, Lykkebjerg Isolering og Vestsjællands Vinduer og Døre, der foruden at være medlemmer af Grøn Puls også er medlemmer af erhvervsFORUM Roskilde.
|